Film


Film er et stærkt værktøj til salg og præsentation

En film på websiden og i salgspræsentationen fanger opmærksomheden og fortæller rigtig meget om jeres virksomhed. Den afleverer budskaberne helt ens hver gang. 


Vi producerer professionelle virksomhedsfilm, spændende case stories og produktpræsentationer - for blot at nævnte nogle af genrerne. 

De er allesammen med til at opbygge tillid til jer. Specielt hvis der er kunder, som fortæller, at samarbejdet er godt og at produkterne virker. 

Google er i øvrigt glad for film, for beskrivelsen af filmen er søgbar. På den måde kan filmen komme med i søgeresultaterne.


Præsentationsfilmen

Filmen præsenterer jeres virksomhed, så en potentiel kunde bliver overbevist om, at I er en kompetent, interessant leverandør og samarbejdspartner.


Case story film / Kundereferencer

En case story film kan tiltrække nye kunder. Vi har et koncept, hvor vil interviewer til en case story film og samtidig tager fotos til en case story brochure, som vi udarbejder.

Det giver kvalitetsindhold til jeres nyhedsbrev og webside.


Projekt- og visionsfilm

Skal I præsentere et nyt projekt? Det kan være med visualiseringer eller optagelser, som skal vise kommende aktiviteter, byggeri og miljø.


Sikkerhedsfilm

Nogle virksomheder har brug for at introducere eksterne håndværkere og egne medarbejdere til arbejdsmiljø, hygiejne og færdsel på området.

Vi har eksempelvis produceret sikkerhedsfilm til Nordic Sugars sukkerfabrikker og suppleret med sikkerheds-lommebøger, blanketter til ad hoc risikovurderinger samt kampagnemateriale som rammer, plakater og bannere.


Produkter og ydelser

Vi kan levere film, som fortæller om jeres produkt- og ydelsesprogram. Det kan være meget konkret som biler og landbrugsmaskiner eller immaterielt som konsulent-

ydelser.


Konferencer og foredrag

Vi har filmet konferencer og foredrag - og af flere omgange leveret en komplet mediepakke med optagelse af hele konferencedagen samt interviews med deltagere og foredragsholdere. 





Konferencefilm

En kort og fængende videoreportage er et effektivt værktøj til vidensdeling i jeres organisation.

På ganske få minutter får hver enkelt ansat et klart overblik over hovedpointerne fra en workshop, konference eller et seminar, uanset om det drejer som om nye begreber, arbejdsmetoder eller noget helt tredje.
For de fleste organisationer er det umuligt at samle alle ansatte fysisk, men en videoreportage sikrer, at alle får del i jeres fælles arrangementer og høster vigtig viden i kraft af facts, interviews og kommentarer. Alt er samlet i en højkvalitets videofilm, som alle kan se f.eks. via jeres hjemmeside.

Video er et utroligt effektivt redskab til at få budskaber ud til alle medarbejdere. Og det sikrer jer mod mytedannelse omkring, hvad der foregår på de interne konferencer og workshops. En videoreportage fra jeres konferencer, seminarer m.v. er ikke blot effektiv videndeling, men slet og ret også god virksomhedskommunikation, der skaber gennemsigtighed i hele organisationen omkring nye projekter og udviklingstiltag.

Lad en kort videofilm overtage det krævende arbejde med at sikre, at alle medarbejdere bliver informeret om, hvad der foregik på jeres seneste seminar. Erfarne tv-kræfter sørger for, at hovedkonklusioner og essentielle fakta, udtalelser og kommentarer bliver leveret i et kort, præcist og seværdigt videoindslag. Læg filmen på YouTube eller jeres hjemmeside og send et link til alle medarbejdere.

Se eksempler på konferencefilm herunder.

Sikkerhedsfilm

Vi har udarbejdet sikkerhedsfilm og sikkerhedsintroduktioner for eksempelvis Brenntag Nordic. Her ønskede virksomheden, at de ledende medarbejdere fra den Skandinaviske division skulle tale direkte til kameraet. Vi arbejdede med teleprompter, hvor medarbejderne kunne læse teksten direkte foran kameralinsen og på den måde levere en 100% korrekt indtaling.

Til Nordic Sugar har vi leveret en sikkerhedsfilm, som faktisk bestod af still-billeder – men i daglig tale blev kaldt ‘sikkerhedsfilmen’. Det var en multimedieproduktion med fotos, professionel speak og lyd fra fabrikkerne. Nordic Sugar har også fået leveret lommebøger med sikkerhedsinformationer, som udleveres til egne medarbejdere og til eksterne entreprenører.